Vikings 1. hold i bowling mødte Triominos i Rødovre. Det skulle vise sig at blive en meget vanskelig dag, da det startede med at en spiller sov over, og ikke nåede færgen.
"Men vi kæmpede os igennem Østersøens meget stygge bølger, og det skulle ikke blive forgæves", fortæller Rune Nielsen fra holdet.
Han oplyser videre, at den første serie dog gik til Triominos med 176 kegler, men mod alle odds så lykkedes det faktisk Vikingerne at tage point i 2. serie, og vandt med 13 kegler så det endte 2-2.
Triominos tog sig sammen og vandt 3. og 4. serie, og for vikingerne var der ikke meget at komme efter.
Kampen blev tabt med 2-8 til Triominos. Keglefald blev 3684 - 4260. Der blev lavet nogle meget flotte 200 serier, hele syv stk.
Rune Nielsen leverede tre stk. på 225, 225 og 246. Søren Larsson leverede to stk. på 201 og 215 samt Brian Brink med to flotte 200 serier på 217 og 210.
Holdet bestod desuden af Kenneth Kofod, og Inge Lundt. Holdet røg dermed ned på en 6. plads i Københavnsserien 1, dog med en kamp færre.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.