De to bornholmske cykelryttere, brødrene Jesper og Christian Andreasen skifter pr. 1. januar fra Team Pythonpro fra Næstved til det jyske hold Team Kvickly Odder, som har hjemmebase i Jylland tæt på Århus.
Begge ryttere har skrevet en etårig kontrakt.
"Fra vi fik tilbuddet fra Team Kvickly Odder, til vi havde skrevet under, gik der kun tre dage, da det helt enkelt var for godt til vi kunne sige nej. Vi er blevet tilbudt så fine forhold, så der reelt ikke var ret meget og tænke over. " fortæller Christian Andreasen
Øget konkurrence Jesper Andreasen, som i år kørte sin første sæson i A-klassen, mener også at skiftet har god indvirkning på hans fortsatte udvikling. Med 10 kontraktryttere på holdet, hvoraf kun de seks af rytterne kan deltage ad gangen, er der lagt op til øget konkurrence på holdet forud for de store løb.
Ny chef - ny vejledningDen idrætsstuderende Jesper Andreasen glæder sig til, at få noget nyt træningsvejledning fra den nye sportschef.
"Det bliver meget spændende at se, hvilke nye ideer han har til, hvordan jeg kan forbedre mig fysisk til den kommende sæson, hvor resultaterne af et hårdt første år som A-rytter, gerne skal vise sig." fortæller han.
I løbet af novembermåned skal de nye ryttere samles for første gang i Odder, hvor løbsprogrammet skal sættes fast til 2009
Brødrene har de senere år domineret alt cykelløb på Bornholm og vil også i fremtiden være at finde på landevejen ved lokale cykelløb.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.