Som udgangspunkt er DBU Bornholm imod nedlæggelse af fodboldbaner, men har ingen indvendinger, hvis det sker i Gudhjem og Rø.
”Når vi ikke har indvendinger mod at lukke Gudhjem og Rø, så skyldes det, at der ikke er fodboldklubber der mere,” forklarer formanden for DBU Bornholm, Kim Bjelstrand.
I et høringssvar, som DBU Bornholm har sendt til Bornholms Regionskommune, hedder det blandt andet, at unionen ar stor forståelse for at kommunen skal spare, og derfor er der heller ingen indvendinger imod nedlæggelse af banen i Rønne Syd, hvor der er ved at blive etableret en paintballbane.
DBU Bornholm fremkommer med to alternativer til lukning: At Bornholms Idrætsområder overtager al pasning fra kommunens entreprenørafdeling Vej & Park af fodboldbanerne på Bornholm - eller at klubberne overtager al pasning af fodboldbanerne fra Vej & Park.
Bjarne HansenFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.