TRAV - Den delvis bornholmskejede travhest Fiat må nu en tur i prøveløb efter den i aftes kiksede for tredje gang af tre mulige med galop til følge.
Det skete ved løbene i Lunden. Fiat galoperede kort før mål.
- Hun har farten. Galoppen kostede andenpladsen, irriterende, fortæller hestens træner Axel Jacobsen til Bornholm.nu lørdag morgen.
I ejerkredsen indgår den bornholmske amatørtræner Niels Kristian Hansen og hans bedre halvdel.
De kan få oprejsning i morgen ved løbene på Bornholm, hvor Niels Kristian Hansen har to heste med i Golden League finalen.
Den dobbelte bornholmsmester Solon med den bornholmske fraflytter Niclas Stenlein som kusk, og derbypræmietageren Apollo Damgård, som Niels Kristian Hansen skal køre.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.