Danske Gymnastik- & Idrætsforeninger på Bornholm mener, der er brug for nytænkning og vil belønne innovative tiltag med en pris.
Prisen gives til en forening, en kreds af personer eller til en person, som har skabt nytænkning eller ny aktivitet inden for idrætsområdet på Bornholm.
Med prisen vil DGI Bornholm gerne bistå og opfordre til innovation og nytænkning i det bornholmske idrætsliv.
”Idrætten har brug for forandring og udvikling for at kunne følge med i den skærpede konkurrence, og befolkningens ændrede ønsker, behov og krav til motion og idræt,” lyder det på DGI Bornholms hjemmeside.
Prisen består af et kontant pengebeløb på 2.500 kroner og penge kan anvendes til at videreudvikle og udbygge det indstillede initiativ eller projekt.
Indstillinger af kandidater til idrætsprisen indhentes blandt foreningerne under DGI Bornholm. Indstillinger kan dog også findes udenfor regi af DGI, dog skal initiativ målrette sig bevægelse og idræt og gerne relatere sig det Bornholmske foreningsliv, måske i et tværfagligt samarbejde med andre institutioner og samarbejdspartnere.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.