Hubertusjagten er et skue. Op imod 1000 mennesker fulgte rytterne gennem dagens strabadser igennem ild og ikke mindst vand og dagen blev afsluttet med dramatik.
Der var tæt trængsel ved Bolsterbjergvejen i Almindingen da årets udgave Hubertusjagten gik forbi dammen. Flere ryttere måtte mærke de kolde vand til stor jubel for de mange tilskuere.
77 ekvipager, heraf 13 heste var tilmeldt til Jagten og det er ifølge løbsleder Mogens Rotvitt ny rekord.
Da jagten går gennem både skov og vand, afsluttende med et 1000 meter race, er der risiko for dramatik.
To styrtIkke mindre end to ponyer styrtede voldsom på de sidste 1000 meters opløb der skal afgøre dagens vinder. Sidste styrt skete blot få hundrede meter før mål og var så slemt, at en ambulance måtte tilkaldes til den unge rytter. Hun lå ellers i førerpositionen i et tæt opløb med to andre. Ikke ufarligt at styrte forrest i feltet når 25-30 store ponyer kommer bagfra i galop.
Mogens Rotvitt havde før opløbet, sendt alle deltagende ponyryttere på besigtigelse af banen og formanet i højtalerne om, at deltagelse skete på eget ansvar.
Kim KofoedFoto: Torben AgerFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.