Line Køhlert og Andreas Jørgensen begge Viking Atletik gentog lørdagens bedrift, da de i søndagens konkurrencer ved DM for ungdom i Hvidovre hjemførte endnu to guldmedaljer til Bornholm.
Andreas Jørgensen slog i diskoskast forrige weekends danske seniormester med knapt 2 meter og fik noteret 47,70 m., hvilket rakte til endnu en guldmedalje i klassen 20/22 år.
På 200 meter, i klassen for 19 årige piger, var Line Køhlert aldeles suveræn og sejrede i tiden 25:95 sek. - næsten et sekund foran nr. to, og endnu en gang under den eksisterende bornholmske seniorrekord på 25:99 sek., der indehaves af Lotte Thiesen.
Tiden er dog ikke godkendt som rekord, idet der var for meget medvind under løbet.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.