Skuffelsen og ærgrelsen i Årsballe Boldklub hænger nok stadigvæk ved efter den kendsgerning, at klubben må en tur i serie 1 i fodbold. Det samme må ØIF.
Inden dagens kampe startede, var kampen mellem Årsballe og Tejn i DiBa-seriens nedrykningspulje vel nok den mest spændende kamp på papiret om end Tejn IF klart havde favoritrollen. Ligeså spændende var kampen mellem Nyvest og ØIF
Såfremt Årsballe skulle bevare pladsen i DiBa-serien, måtte Nyvest tabe til ØIF og Tejn sætte point til mod Årsballe. Begge dele en tvivlsom affære og det skete heller ikke.
Efter en rimeligt lige første halvleg, Årsballe bagud 1-0 til pausen, fik de udlignet til 1-1 kort efter start på anden halvleg. Få minutter senere scorer Tejn til 2-1 og Årsballe kommer aldrig rigtig igen.
Dagens resultater NyVest - ØIF : 5-1
Svaneke/Poulsker - Viking : 2-5
Tejn - Årsballe : 4-2
Slutstilling efter 10 spillerunder i efteråret :1. Tejn : 24 point
2. Viking : 21
3. Svaneke/Poulsker : 19 point
4. NyVest : 15 point
5. Årsballe : 12 point
6. ØIF : 8 point
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.