TRAV - I tirsdagens travløb på Bornholms Brand Park kom den "største" overraskelse i V5-spillet i anden afdeling.
Det skete, da næstmest spillede Star Dirt tog en sikker sejr og efterlod favoritten Sweet Sister Jolly langt tilbage i feltet. Sejren til Star Dirt med John Gommans blev afgjort, da parret allerede efter en halv omgang havde bragt sig til spids foran starthurtige Reduc, der løb ind på andenpladsen.
Alle øvrige afdelinger blev vundet af mest spillede hest. Første afdeling af On Track Ljuva med Laura Pedersen, der dog var længe om at knække Limonade L, men sikker sejr.
Bravo Hornline og Kim Hjort vandt sikkert.Sikker sejr blev det også til Bravo Hornline og Kim Hjort i Zjoos Majstayer. Her var det længe staldkammeraterne Aragon Hornline og Sorrento, der styrede løbet, men med godt en omgang til mål, galopperede de begge og så sad Bravo klar til at køre sejren hjem.
Stefan Lind-Holm tog sig af de sidste to afdelinger ved første at vinde med Soleil Cloc, der blev sendt til spids fra start, og med et godt tempo hele vejen kom ingen i nærheden.
Det afsluttende løb gav sejr til Great Arnie, der måtte arbejde sig forbi hele feltet og slutte af med en sikker sejr, selvom Speedy Globe og Betina Lund kom med en rigtig flot afslutning helt ude ved rækværket.
Omsætningen i V5-spillet endte på meget beskedne 71.696 kroner. Der var gevinst til 386 rækker med kombinationen 4-4-7-3-11. De fik hver 120 kroner.
Lasse og Mathilde gjorde reklame for torsdagens Fællessang i Harreløkkerne - her i vindercirklen med driftsleder Charlotte Berg og vinderkusk Susanne Munk.FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.