Som led i samarbejdet med superligaklubben FC Nordsjælland har Hasle IF fået de professionelle fodboldspillere med træner for FCN, Morten Wieghorst i spidsen, til Bornholm.
Superligaklubben kommer til Hasle onsdag 28. maj. Her vil trænere og spillere fra bornholmske klubber kunne få trænerinspiration allerede fra kl. 14 i klubhuset. Hasle IF har fået sammensat et program for hele dagen, så ingen bliver snydt for en fodboldoplevelse.
FC Nordsjælland begiver sig kl. 19 i kamp med et særligt forstærket Haslehold, der tæller nogle af de bedste spillere Bornholms kan præstere på dagen.
Det offentlige arrangement starter kl. 17.45, hvor der vil være kampe og lege fra øens miniputter.
Henning Jensen fra Hasle IF oplyser at det bornholmske hold kommer til at bestå af :
Thomas Elfstrøm, Bo Jørgensen, Nicolaj G. Hansen, Claus Holm, Thomas Schärer, Morten Finne, Kasper Rømer, Jacob Getting, Edonis Enimi, Jesper Dam, Mikkel Stenbye, Simon Jørgensen, Jeppe Pedersen, Martin Svarth, Patrick Ambrosen, Mathias Møller, Mikkel Steinlein, Søren Mouritsen, Morten Person, Mathias Carlsen og Trænere Kenn Steinlein, Flemming Holmgård og Richardt Sølvertorp på bænken.
For de heldige drenge vil der givetvis kunne indhentes en superliga autograf efter kampen.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.