Stærkt amputeret vandt Viking Floorball ude imod Hvidovre Attack med 2-3 i 2. division.
Flere af Vikings spillere kunne i weekenden ikke deltage på deres faste pladser i opstillingen, udgangspunktet før kampen var et defensivt spil fra Vikings side af.
Alligevel fik Patrick Lyngberg kort inde i første periode udplaceret Hvidovres kvindelige keeper til 1-0. I anden periode scorede Michael Madsen til 2-0, men kort efter fik de tærke Hvidovre reduceret til 2-1.
Spændingen steg i tredje periode, da Hvidovre fik udlignet til 2-2 og længe så det ud som om pointene fra kampen skulle deles, men lidt over et minut før slut, kom Michael Madsen fri tæt på keeper, lavede en finte og så var målet helt frit og kunne score til 3-2.
Viking ligger nu nr. 2 med samme point som Hvidovre i 2 div øst, kreds 2.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.