Bornholmske militaryrytter hentede sin anden kvalifikation efter en stærk indsats i Polen
SPORT – Militaryrytteren Dicte Gjetting og hesten Amequ Torino leverede en flot præstation ved det internationale militarystævne i Strzegom i Polen, hvor ekvipagen sluttede på en samlet 12.-plads blandt 33 deltagere.
Stævnet blev afviklet under vanskelige forhold med temperaturer på op mod 36 grader. Dressuren blev derfor redet allerede fredag morgen, hvor Dicte Gjetting lagde ud med en foreløbig 25.-plads.
Lørdag fulgte en solid runde på springbanen, inden den bornholmske rytter søndag leverede en stærk terrænrunde, som sendte hende 13 placeringer frem i det samlede klassement til en 12.-plads.
Klassen blev vundet af den tyske OL-rytter Ingrid Klimke.
Med resultatet sikrede Dicte Gjetting sig samtidig sin anden kvalifikation – et vigtigt skridt i den videre sæson og deltagelse i Europamesterskabet.
Næste store opgave bliver de nordiske mesterskaber i Sverige, som afvikles i september.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.