Nexø Boldklub inviterer drenge og piger til Dansk Boldspil-Unions fodboldskole i uge 29.
Fodboldskolen, der afvikles for 22. år i Nexø, er for drenge og piger født i årgang 2000-2007, oplyser formand for Nexø Boldklub Mikkel Skot-Hansen.
Fodboldskolen byder på fem dages fodboldtræning mandag til fredag, hvor deltagerne blandt andet skal igennem det nye skills træningsprogram, som er udviklet af DBU’s Landstrænergruppe. Der bliver fokus på udvikling, fællesskab og masser af fodbold.
Som deltager på fodboldskolen får man ud over en uges fodboldtræning, T-shirt og shorts fra Adidas, drikkedunk, diplom og en unikt designet SELECT-fodbold, oplyser Mikkel Skot-Hansen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.