Selvom træner for NH-Volley, Peter Kure, havde bedyret en meget svær kamp søndag i danmarksserien for damer mod PVC-Lyngby, vandt de alligevel fornemt 3-2.
Det var holdets tredje sejr i træk i det nye år på udebane.
Efter en meget lige og velspillet kamp var det NH-Volley`s seks spillere, der spillede hele kampen uden udskiftning, der var de stærkeste.
Det skal bemærkes at PVC lå nummer to i rækken, NH-Volley nummer fem.
"En meget flot kamp af NH-Volley, hvor alle seks spillere, spillede godt," beskrives kampen af Peter Kure.
PVC-Lyngby - NH-Volley i tal : 25 - 27, 25 - 23, 15 - 25, 25 - 21 og 9 - 15.
NH-Volley spiller først igen lørdag 10 februar på hjemmebane i Nordlandshallen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.