LØB - Fredensborgløbet 2. pinsedag, formentlig øens mest traditionsrige løb, fik helt traditionelle vindere, men i en formidabel tid.
Alex Mogensen fra SÅN-løberne og Anne-Sophie Eriksen Wendel fra Hvidovre tog sejren hos herrerne og damerne igen.
Alex Mogensen tordnede gennem målslusen i en ca.tid på 15:46 minutter. Ganske imponerende på 5 km. Hvis det ikke er rekord til Fredensborgløb - så i hvert fald den bedste tid gennem de seneste seks år. Men Alex Mogensen blev også presset - ved et uheld.
Nyvestløberen Debrom Adhanom lå ved halvvejen et mulehår foran Alex Mogensen i en voldsom spurt, men havde formentlig misforstået ruten og troede at målet foran Hotel Fredensborg var endestationen. Dog skulle løberne ud at vende ved Onsbæk inden de 5 km. var gennemført - og så kunne Nyvestløberen ikke være med længere.
Hos kvinderne var Anne-Sophie Eriksen Wendel klart hurtigste løber. ca. 18:50 minutter brugte hun om turen og lagde dermed god afstand til nummer to, Mathilde Helms Kjær fra Viking. Anne-Sophie Eriksen Wendel har vundet Fredensborgløbet adskillelige gange de seneste år.
(Opdateres med resultatliste når denne er klar)
Anne-Sophie Eriksen Wendel.FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.