Viking Rønnes bowling seksmands herre hold er godt kørende for tiden. Det måtte bowlingklubben Valby også sande, da de mødte Viking på hjemmebane i Københavnsserien.
Valby indkasserede et nederlag på 4-6 til et meget velspillende Vikinghold. Viking startede efter planen med en sejr i første serie med knap 100 kegler, dog måtte Vikingerne kæmpe i de to næste serie for at holde trit med Valby som vågnede op og lavede nogle gode serier som de vandt.
I sidste serie slog Viking for alvor til da de lavede en serie på over 1100 kegler og det er ikke set indenfor vikings rammer i mange år. Denne serie sikrede Viking en samlet sejr og et keglefald på 3898-4021. Bedste spiller blev vikings Rune Nielsen med 200 i snit og en serie på 225.
Det velspillende hold bestod af Kebi Svendsen, Jan Paulsen, Jesper Munter, Jonas Sonne-Pedersen, Søren Larsson og Rune Nielsen.
Næste kamp bliver i Rønne Bowling center den 3. februar kl. 11.00
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.