Efter to overbevisende kampe i weekenden kan bokseren Gry Espensen igen kalde sig sjællandsmester.
I semifinalen vandt Gry over Jannie Fjordager fra Hvidovre med hele 24 - 2 i en kamp som Gry totalt dominerede. Ved søndagens stort anlagte finalestævne vandt Gry over Nynne Stephansen fra IK 99 igen med overbevisende cifre 24-4, oplyser Steen Espensen
Op til sjællandsmesterskabet har Gry trænet og bokset intensivt med de professionelle i København især sammen med den danske europamester, og VM kampaktuelle, Vinni Skovgaard, samt svenske Anna Ingmann.
"Jeg er ved at være i kanonform og skulle gerne være helt på toppen til de kommende danske mesterskaber sidst i april," fortæller Gry Espensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.