Efter at bokseren Gry Espensen tidligere på måneden vandt en af Europas største bokseturneringer for kvinder i Stockholm, er der lørdag en ny udfordring ved en international testmatch i Birkerød.
Det Polske Bokseforbund kommer med sin bedste bokser i 63 kg. klassen og kampen er et led i Gry´s forberedelser til VM i Kina senere i år.
"Gry har ikke tidligere været i så god form som netop nu, hvor kampen om en plads mellem de fire danske kvindelandsholdsboksere er blevet hårdere og hårdere, jo nærmere vi kommer tidspunktet for den endelige udtagelse til VM" oplyser Steen Espensen
"Jeg skal gøre alt hvad jeg kan for at vinde denne testmatch og tage en medalje ved en turnering i Tyrkiet i juni - så skulle udtagelsen gerne være i hus", slutter Gry Espensen.
Ved stævnet i Birkerød er der udover det danske landshold også fire professionelle kampe.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.