Kongen af Bornholms travsport, 12-årige Hector Brogård dukker lørdag op i et montéprøveløb på Bornholms Brand Park.
Hector Brogård satte i juni ny banerekord på Bornholm, da vindertiden blev 1.16.3, hvilket er hele tre tiendedele bedre end den tidligere rekord, som Hector Brogård også havde.
I november blev Hector Brogård for tredje år i træk valgt som årets hest på Bornholm.
”Hector Brogård har aldrig prøvet monté. Han galoptræner herhjemme, men vi ved ikke hvordan han tackler monté. Men han plejer at kunne finde ud af alt, så vi har gode forhåbninger. Sæsonen i år er også hans sidste i sulkyløbene,” siger Henriette Jensen, som sammen med Stefan Lind-Holm træner den populære hest.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.