GOLF - Tirsdag eftermiddag lykkedes det for Johanne Guldberg at lave Hole in One på Dueodde Golfbane.
På en runde sammen med sin mand slog hun sin bold op på hul 13 green med en høj bold ved hjælp af driveren i svag side-/modvind.
Johanne Guldberg, der har spillet i klubben i 18 år, fortæller, at bolden landede fint mellem søbredden og flaget og rullede langsomt op mod flaget. Pludselig var bolden væk, og da hun og manden lige havde fordøjet indtrykket, fik de bekræftet, at der var tale om en Hole in One.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.