En af de dyreste heste nogensinde købt til Bornholm er Stald May ejede No Fear Elkær, men resultaterne har langtfra levet op til forventningerne.
Blot en sejr i 27 starter på Solskinsøen.
Det har fået ejerne til at søge assistance, og valget er faldet på Charlottenlund træneren Kenneth Nielsen.
- No Fear Elkær kommer til min stald på mandag, fortæller Kenneth Nielsen her til formiddag.
Kenneth Nielsen skal forsøge at bygge No Fear Elkær op primært til den bornholmske sæson og de bedre betalte løb herunder Bornholmsmesterskabet. Præcis som han gjorde med Stald Evigglads Davanti.
Der var bingo. Davanti vandt BM i 2006, nogle få uge inden Kenneth Nielsen plettede i Dansk Trav Derby med Kanonis Lobell.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.