Mangel på plejefamilier på Bornholm gør det svært for kommunen at iværksætte tilbuddene hurtigt
BORNHOLM – Otte børn står aktuelt på venteliste til et støtteophold på Bornholm. I marts var der fem børn på ventelisten.
Støtteophold, der tidligere blev kaldt aflastning, er ifølge Bornholms Regionskommune den indsats, hvor det er vanskeligst at finde pladser.
Kan hæve betalingenÅrsagen er mangel på plejefamilier på Bornholm, som ønsker at tilbyde støtteophold. De fleste ønsker i stedet at tilbyde fuldtidsophold.
Kommunen har udarbejdet et forslag til budget 2027 om at øge vederlaget til plejefamilier for støtteophold. Kommunen vurderer, at det kan gøre det lettere at finde familier, da der faktisk er plejefamilier med ledige pladser.
Mens børnene venter, kan kommunen i stedet bevilge eksempelvis en kontaktperson eller praktisk pædagogisk støtte.
Barnets Lov fastslår, at bevilgede indsatser skal iværksættes straks. Kommunen oplyser, at der aktuelt er væsentlige udfordringer med at leve op til dette krav på blandt andet området for støtteophold.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.