Kapgængeren Jens Borello fra Åkirkeby skal den kommende weekend deltage i det Newzealandske Mesterskab i 100 Miles Kapgang, også kendt som New Zealand Centurion Race.
Seks lande verden over afholder årligt nationale mesterskaber i 100 miles kapgang, hvor distancen skal tilbagelægges inden for 24 timer - og Jens Borello har foreløbig gennemført fire af disse.
"Mit primære mål her og nu er dog blot at gennemføre de 100 miles inden tidsfristens udløb, og derved - som første danske gænger og en af de meget få i verden overhovedet - at opnå min femte Centurion-titel. Skulle det - mod forventning - ikke lykkes, har jeg allerede nu besluttet at stoppe karrieren," siger Jens Borello.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.