TRAV - Det ligger nu helt fast at anpartshesten Open får hestens tidligere træner Jeppe Juel i sulkyen i det bornholmske mesterskab på søndag otte dage.
På tidligere meritter har Open fået plads i det 10 heste store felt.
- Jeg har talt med Jeppe her til morgen, og han har bekræftet overfor mig, at han kommer til Bornholm og kører Open, fortæller vennen John Gommans.
Den danske mester og derbytoer Open har kun leveret et nogenlunde løb på Bornholm. Nu får hesten så den optimale mulighed, med den mand i sulkyen, som har indkørt over 1,4 millioner kroner med hesten, i dens flotte karriere, som ingen af konkurrenterne i BM, er bare i nærheden af.
Spørgsmålet er så om Open er en såkaldt Action Hanover. Sidstnævnte den bornholmske sejrssluger, som henrykkede på DR TV med talrige sejre i Firkløverløbene for Palle Dahl Petersen, men som simpelthen aldrig blev dus med den 580 meter store bane i Almindingen.
Startlisten til BM:
1. Max Brogård
2. Lamott
3. Any Given Monday
4. Santana Ås
5. Wild Jessie
6. Picasso Jetset
7. Fool’s Gold
8. Open
9. Rolex Boy
10. Streetwise
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.