Katinka Skovgaard fra Bornholms Cycle Club, vandt lørdag det Danske Mesterskab i enkelstart i ældste pigeklasse.
Desuden var hun søndag kun en dæksbredde fra at sejre i DM- samletstart.
"Guld og sølv til et DM er udpræget den bedste placering en Bornholmsk rytter har haft i nyere tid," lyder det fra klubbens formand, Leo Skovgaard.
Og medaljerækken vil tilsyneladende ingen ende tage for Bornholms Cycle Club. Maiken Jørgensen fra mountainbikeudvalget meddeler, at forrige søndag stillede klubben ligeledes til Danmarksmesterskaberne i Mountainbike i Viborg og kunne også der hive en medalje med hjem.
Magnus Cort stillede for første gang op i et Danmarksmesterskab i MTB og han troede på muligheden for at køre sig i medaljerækken. Han nemlig vist en flot figur i de bornholmske mountainbikeløb og kunne med en fin præstation køre en sølvmedalje hjem.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.