Bornholms travsport blev tirsdag morgen en profil fattigere, da Winnie Jensen-trænede Flamboyant N lå død i sin boks.
Hesten blev fundet, da Winnie Jensen kom for at sige godmorgen, skriver BornholmsBrandPark.dk.
”Hesten fik feber i weekenden og kom under behandling for halsproblemer. Den havde høj feber i går, men så ellers fin ud som altid.
Jeg er meget chokeret. Det var en hest som betød meget for familien, også for min datter. Vi havde ham i halvandet år,” fortæller en trist Winnie Jensen.
Flamboyant N blev ni år. Han vandt Golden League-finalen forrige år, og nåedet i alt 16 sejre i 115 starter med en præmiesum på 905.043 kroner, med rekorderne 1.14,5-1.13,5a.
Det er den anden store profil, Bornholm mister på få uger. Tidligere på måneden blev tophoppen Nice Dream aflivet efter en akut sygdom.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.