TRAV – Der blev vendt op og ned på favoritstillingen, da Rema 1000's 4-års Mesterskab – Bornholms Trav Derby – blev kørt tirsdag aften på Bornholms Brand Park.
Storfavoritten Lau Silk, som var spillet ned til klar favorit, galoperede efter den første omgang og mistede dermed muligheden for at kæmpe om sejren.
Det udnyttede Leander Baunely, der med Kim Mortensen i sulkyen kørte først over målstregen og sikrede sig førstepræmien på 12.000 kroner.
Vinderen var tre længder foran Bornholmerhesten Leroy M N med Jonas Mikkelsen, mens Lau Silk med Frank Mikkelsen i sulkyen leverede en stærk afslutning efter galoppen og tog tredjepladsen bag sin staldkammerat.
Leander Baunely gennemførte de 2.420 meter i tiden 1.19,1a og sejrede til odds 8,83. Dermed fik årets bornholmske travderby en overraskende vinder efter favoritens uheldige galop.
Opdrætterne Kenn Strøby og Elna Olsen blev modtagaet i vindercirklen af repræsentanterne for REMA 100, der var sponsor for mesterskabet. Foto: Torben Ager / Travfoto BornholmFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.