Ultramarathonmanden, Allan Hansen fra Viking, har et mål: Han vil gennemføre 42 marathons på 42 dage. Tirsdag gennemførte han nummer 18 mens onsdag er hviledag.
Allan Hansen forsøgte ligeledes i 2006 at gennemføre sin fantastiske løbetur, men måtte opgive undervejs pga. af en skade.
I år lader det, indtil videre, til at forløbe efter planen. Tirsdag gennemførte han den 18. maraton på 4:30 timer og en enkelt af etaperne blev gennemført i 4:15 timer.
Erwin Hansen, Allan Hansens altmuligmand og følgesvend på turen, oplyser til Viking Atletik at, etaperne er forløbet fint, benene er gode og ømhed fra dagens etape løbes væk næste dag.
Turen strækker sig over en strækning fra København til Skagen og rundet om det meste af Jylland og retur til Bornholm.
Allan Hansen løber efter planen de to sidste marathon fra Hammeren til Nexø den 20. september og fra Nexø til mål på Store Torv i Rønne den 21. september. Sæt kryds i kalenderen - Allan Hansen vil gerne have følgeskab af løbere på sin vej Danmark rundt.
Allan Hansen gennemførte i år 2000 ikke mindre end 105 marathon. I 2003 løb han fra Paris til København, afsluttende med BT's ½ maraton.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.