BADMINTON - Mathias Christiansen og David Daugaard er ude af All England i herredouble.
Tre tætte sæt skulle der til, inden 7. seedede Taiwanesiske Chen og Wang sejrrigt satte punktum for det danske pars fortsættelse i All England i herredouble.
Første sæt vandt Christiansen/Daugaard med 21/19. 2. sæt gik til Taiwaneserne med 16/21.
I tredje og afgørende sæt kom danskerne meget hurtigt bedst fra start med en føring på 5-1, inden Chen og Wang langsomt halede ind og ved stillingen 12-12 begyndte at trække fra til sejr på 18/21.
Det var tredje gang de to par mødtes og anden gang sejren gik til Taiwan.
Mens Mathias Christiansen spillede herredouble, var hans mix-makker Christinna Pedersen i gang med en maraton-dyst i damedouble med makkeren Kamilla Rytter-Juhl. Efter 85 nervepirrende minutter blev det til dansk sejr over et Kinesisk par på 24/22 - 22/24 og 21/16.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.