Mikkelsen fortsætter satsningen på Sverige
Frank Mikkelsen har fået smag for løb i Sverige. Arkivfoto: Torben Ager / Travfoto Bornholm

Mikkelsen fortsætter satsningen på Sverige

AF CARSTEN BUNDGAARD / Torsdag 24-3-22 - 13:01

TRAV - Travtræner Frank Mikkelsen er i gang med sin største og mest ambitiøse satsning på deltagelse i løb i Sverige, siden han begyndte i travsporten.


To heste til start
På onsdag drager Mikkelsen igen til Sveriges derbybane Jägersro for at deltage i løb, og for første gang i år med to heste til start samme aften.

Frank Mikkelsens egen ejede og opdrættede Gunvor Silk og sæsondebuterende Lluc Boko.


Gode præmier
Frank Mikkelsen har hidtil deltaget i tre løb i Sverige siden nytår med præmier for gode 16.095 danske kroner. Det svarer til omkring fem-seks sejre på hjemmebanen på Bornholm.

Gunvor Silk får igen svensk assistance i sulkyen med genvalg til Christoffer Eriksson, mens Frank Mikkelsen selv hopper ombord i sulkyen hos Lluc Boko.

Sidstnævnte ejes af Bjarne Klausen, som i mange år drev den populære O’malleys bodega i gågaden i Rønne.

Lluc Boko fik en treven start, da den kom til Bornholm sidste år, men i den sidste start i 2021 kom forløsningen med sejr for trænerbroderen John Mikkelsen.





FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU