ROBBEDALE – Bornholms Golf Klub har forlænget sponsoraftalen med Rema 1000, så klubbens ni-huls træningsbane også i 2027 til 2029 hedder Rema 1000-banen.
Aftalen har eksisteret i seks år. Bag sponsoratet står Jens Christian Viborg, indehaver af Rema 1000 på Aakirkebyvej, og kædens hovedkontor.
– Vi har været meget tilfredse med samarbejdet og den synlighed, aftalen har givet vores forretninger over for golfspillere fra nær og fjern, siger Jens Christian Viborg.
Banen kan benyttes uden golfkort som Pay & Play, og udstyr kan lejes i klubbens sekretariat. Den bruges også af medlemmer til træning og kortere runder.
Ifølge Ove Markussen fra klubbens sponsorudvalg giver aftalen flere midler til at vedligeholde og udvikle banen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.