NB Bornholms Københavnsseriehold i fodbold var tæt på første udebanesejr på længe, men glippede kort før tid.
Det var dog ikke NB Bornholms spil der som sådan fejlede, da udebanesejren udeblev mod Christianshavnerklubben og bundholdet CSC fik uafgjort 1-1, men manglende held og formentlig godt hjulpet på vej af en hjemmebanedommer.
Oscar Wrobel bragte 15 minutter inde i kampen NB Bornholm på sejrskurs med første scoring. Stillingen 0-1 i NB Bornholms favør holdt længe og også pausen over i den særdeles intense kamp der bød på fire gule kort – to i begge lejre.
Blot et lille kvarter inden sidste fløjt får CSC tildelt et straffespark, der udligner NB Bornholms føring til slutresultatet 1-1.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2025 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.