BORDTENNIS – Bordtennisspilleren Nicoline Koefoed har forladt sin klub Malmø til fordel for en anden divisionsklub.
- Jeg har valgt, at takke ja til et tilbud om at spille for Falköping i den bedste damedivision i Sverige, ikke fordi jeg har været utilfreds i Malmø, men fordi det giver mig muligheden for at spille på hold med jævnaldrende piger fra træningsgruppen og skolen i Halmstad, fortæller Nicoline Koefoed.
Ved deltagelse i danske turneringer som Top 12, Senior- og Ungdoms DM, vil den snart 18-årige Nicoline Koefoed stadig repræsentere Hasle og specielt Bornholm.
Nicoline Koefoed går på gymnasium i Halmstad, og fortsætter den daglige træning i den eftertragtede klub, Halmstad BTK.
- Flere europæiske topspillere er på vej til klubben og det bekræfter mig bare endnu mere i, at det er den helt rigtige klub jeg har valgt, siger Nicoline Koefoed.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.