Nordea: Hvem er vores lokale helt?
Privatdirektør Tony Gade fra Nordea Bornholm vil gerne se mange nomineringer på Facebook. Arkivfoto

Nordea: Hvem er vores lokale helt?

AF BJARNE HANSEN / Fredag 18-9-15 - 13:26

Nordea Bornholm vil gerne finde frem til lokale helte, som kan være med i kapløbet om 75.000 kroner.

For tiende år i træk sætter Nordea nemlig 75.000 kr. på højkant til en person eller en klub, som har gjort en særlig indsats for at få flere børn og unge til at dyrke sport.

Prisen bliver overrakt til vinderen ved DR’s store gallashow Sport 2015, der sendes live fra Herning Messecenter 9. januar 2016.

Jagten på dette års pristager er nu gået i gang, og Nordea i på Bornholm opfordrer alle til at nominere en eller flere fra lokalområdet, som, de mener, har gjort en særlig indsats.

- Nordea vil gerne være med til at opmuntre børn og unge til at dyrke sport. Det gør vi blandt andet ved at støtte idrætslivet gennem vores Team Danmark-sponsorat og ved at støtte en række lokale sportsarrangementer, siger privatdirektør Tony Gade fra Nordea Bornholm.

Gør det muligt-prisen er lokal med stort L. Det drejer sig om at finde de engagerede mennesker, der binder lokalsamfundet sammen gennem sporten. I de kommende uger har alle bankens kunder og alle andre i området mulighed for at pege på en kandidat.

- Jeg håber, at rigtig mange vil gribe chancen for at give et skulderklap til en eller flere af de frivillige, som gør en kæmpe indsats for børn og unge i idrætsforeningerne, siger Tony Gade.

Fra 17. september kan man nominere sin kandidat via Nordeas Facebook-side, facebook.com/nordeadanmark. Nomineringen skal indeholde en begrundelse for, hvorfor man mener, at for eksempel børnenes fodboldtræner, lederen af ungdomsafdelingen i håndboldklubben eller blæksprutten i gymnastikforeningen har fortjent Gør det muligt-prisen 2015.

Nomineringen skal, ud over en begrundelse, indeholde kontaktoplysninger på både den, der nominerer og den nominerede. Sidste chance for at nominere en kandidat er 31. oktober.

Den 13. november kommer de nominerede kandidater på Facebook, og herefter kan man så stemme på sin favoritkandidat ved at trykke på ’synes godt om’. Blandt de ti kandidater, som modtager flest ’synes godt om’-tilkendegivelser, udvælger en komite bestående af Steen Fladberg fra Sport One Danmark, roeren Eskild Ebbesen, Preben Staun fra Danmarks Idrætsforbund og DR’s programchef Søren Vestergaard i alt tre finalister. Alle tre finalister vil blive inviteret med til DR’s store show Sport 2015 i Herning Messecenter, hvor det bliver afsløret, hvem den endelige vinder er.

Ved udvælgelsen vil der blive lagt vægt på kandidater, som har fremmet mulighederne for, at flere børn og unge kan dyrke sport på Bornholm, eller som har taget et specielt initiativ for at involvere målgruppen aktivt i idrætslivet. Det kan være inden for alle sportsgrene og på alle niveauer.

Tony Gade oplyser, at Bornholm tidligere har gjort det godt i ”kampen” om den eftertragtede pris. Hele to gange har vi været i finalen – altså blandt de sidste tre. I 2010 var det Troels Kure fra Tejn og i 2012 var det Mogens Rotvit fra Gudhjem. Sidste år fik Hans Henrik Viborg fra Nyvest Gymnastik og Dans afdelingen en flot fjerdeplads.



FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU


Søndag 26-7-26 - 03:16 TV 2/Bornholm levede ikke op til statens krav
NYHEDER 26.7.26 03:16

TV 2/Bornholm levede ikke op til statens krav

SPORT 26.7.26 11:59

Cerosso kan puste nyt liv i Golden League

Der er udsigt til et af sæsonens mest interessante opgør
NYHEDER 26.7.26 11:17

Campus vil tiltrække 100 flere erhvervselever

EU-projekt skal styrke rekrutteringen og modvirke at unge flytter
NYHEDER 26.7.26 10:47

Designfirma fortsætter med underskud

Ledelsen ser fortsat usikkerhed om driften, men forventer en positiv udvikling i 2026
KULTUR 26.7.26 10:38

Ung komet gæster Smedjen i Tejn

Den aalborgensiske singer-songwriter har på få år slået sit navn fast med anmelderroste udgivelser
KULTUR 26.7.26 10:03

Kristin Korb hylder jazzlegenden Ray Brown i Svaneke

Den amerikanske bassist og sanger markerer 100-året for sin mentor med koncert onsdag den 5. august
LIVSSTIL 26.7.26 10:01

Giv fugleungen en hjælpende hånd

Det er en god idé at håndtere fuglen så lidt som muligt
NYHEDER 26.7.26 09:58

Ankestyrelsen: BRK handlede i strid med loven

Kommunen forlænger fristen for personlige hjælpemidler fra otte til 12 uger
NOTER 26.7.26 08:43

Nexø Havn kan ikke kontaktes via VHF

Skippere skal i stedet benytte telefon eller e-mail ved anløb af havnen
LIVSSTIL 26.7.26 07:34

Rygning er den hyppigste årsag til dødsbrande

Risikoen er størst ved rygning i sengen
NYHEDER 26.7.26 07:25

Seks butikker sat til salg på Bornholm

Butikslokaler i Rønne, Gudhjem og Svaneke er på markedet
NYHEDER 26.7.26 04:03

BAT sparer penge ved at køre tomme busser

Ny køreplan reducerer rutekørslen med næsten 2.000 timer, men øger samtidig tomkørslen med 507 timer
NYHEDER 26.7.26 03:28

Venstre vil købe smørrebrød hos kommunen

Bestyrelsen undersøger mulighed for forplejning fra DeViKa til egne møder
KULTUR 26.7.26 03:26

MC Einar bringer dansk rap-historie til Bornholm

Danmarks første dansksprogede rapgruppe gæster Ekkodalshuset med klassiske hits
NYHEDER 26.7.26 03:24

Flere borgere frustreret over affaldsindsamlingen

Borger oplevede ugevis med mangelfuld tømning – efterlyser svar fra BOFA og Meldgaard
NYHEDER 26.7.26 03:18

Nylars mangler frivillige til lokalarkiv

Lykkes det ikke at finde, overdrages arkivalierne til Ø-Arkivet
NYHEDER 25.7.26 21:13

Marehalm beskytter Bornholms klitter

Den robuste plante er med til at holde på sandet langs øens kyster
NYHEDER 25.7.26 19:46

TV 2/Bornholm øgede overskuddet markant

Statsstøtten steg til 76,6 millioner kroner – egenkapitalen vokset til 16,7 mio. kr.