FODBOLD - Siden torsdag aften er der spillet tre kampe i den lokale Bornholmsserie, Nordealigaen.
ASG lagde torsdag aften ud på hjemmebane mod topholdet Midtbornholm. Ikke overraskende var det Midtbornholmerne der tog sejren hjem med 0-3.
Fredag havde RIK hjemmebane mod gæsterne fra Nexø. Her lagde lagde gæsterne bedst ud, men inden pausen havde RIK udlignet til 1-1. Anden halvleg gik som første sluttede og parterne delte point med 2-2.
Lørdag eftermiddag spillede Viking og Hasle 1-1 i et tæt opgør på Rønne Stadion. Begge hold kæmper om andenpladsen i rækken, men med et point i hver lejr, bliver det Hasle der bevarer den placering med tre point ned til Viking.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.