SVØMNING - Ida Sohn fra Rønne Svømmeklub har netop svømmet sig til en guldmedalje i 200 meter ryg ved de nordiske mesterskaber i svømning i Estland.
Ida svømmede i tiden 2:11.57, hvilket også er personlig rekord for Ida.
- Ida Sohn har et helt særligt talent. Hun er juniorsvømmer, og den yngste i den danske gruppe af svømmere, som er deltager ved de nordiske mesterskaber, fortæller formand for Rønne Svømmeklub, Jette Tvede Christiansen:
- At hun vinder medaljer til sådan et mesterskab, er helt ekstraordinært, og så guld. Det er næsten ikke til at fatte.
Ida har svømmet flere løb, og har været i flere finaler bl.a. i 400 fri og 400 IM, og humøret har været højt hele weekenden i Estland.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2024 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.