TRAV - Den sejrsvante bornholmske travsportsmand Stefan Lind-Holm har fået ny hest i stalden.
Fra den københavnske championtræner Steen Juul har Stefan Lind-Holm overtaget træningen af fireårshoppen Alion, som ikke har slået til i hovedstaden med andenplads som bedst.
- Hun har trænet godt for Steen Juul, men desværre ikke omsat træningsarbejderne til løb, fortæller hendes opdrætter og medejer Birger Jørgensen til Bornholm.nu.
Birger Jørgensen og hans bedre halvdel Nina Kjær har i den grad været medvirkende til, at bringe den bornholmske travsport på landkortet med hestene som Hector Brogård og Lamott, med fem bornholmsmesterskaber tilsammen.
Lamott var startmeldt til Bornholms løb på tirsdag, men er for god til at være med.
- Løbet er jo udskrevet sådan, at hestene med færrest startpoint har fortrinsret. Det må vi acceptere, siger Birger Jørgensen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.