Tonny Pedersen fra Viking blev ny Bornholmsk mester i lang cross på herresiden, Charlotte Westh Nielsen fra SÅN tog titlen hos damerne.
Tonny Pedersen vandt de 12 km voksenløb på 44:23 min. mens Charlotte Westh Nielsen vandt i 59:48 min.
Ruten blev gennemført i bidende kulde og på et frossent og vanskeligt underlag, fortæller Marit Paldan, formand for Bornholms Atletik Udvalg som stod for arrangementet.
Hos ungdommen løb Frederik Juul Christensen de 6 km. hurtigst. Han brugte 24:11 min. For pigernes vedkommende gik førstepladsen til Christina Frederiksen fra Viking i tiden 28:29 min.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.