Danmarks svømmedronning nummer et, Mette Jacobsen var lørdag på overraskende visit i Rønne Svømmehal.
Til stor glæde for svømmebørnene i Rønne Svømmeklub dukkede OL- og VM-svømmeren op til træningen og gav en lektion i svømning.
Mod forventning havde hun ikke svømmetøj med til Bornholm og måtte låne sig frem.
Officielt stoppede Mette Jacobsen sin karriere i november måned - i en alder af 33 år.
Fredag aften var Mette Jacobsen æresgæst i Åkirkebyhallerne ved Bornholms Tidendes sportsprisfest. Her holdt hun et foredrag om livet som elitesportsudøver og hvilket krav der stilles til sportsfolk der har ambitioner om at komme til OL og om hendes vej til stjernerne.
Fra vandskræk til OL-vinderMette Jacobsen startede med vandskræk som 6-årig i Nakskov svømmehal, hvor der kun var fire baner. Som 12-årig havde hun allerede sat sig for at hun ville til OL, hvilket hun kom første gang, da hun var fyldt 15 år - i Seoul 1988.
680 baner - dagligtI de tidlige teenageår trænede hun med to træningspas pr. dag og den første lå allerede kl. 06.
Senere i livet, da hun havde vist sit værd i poolen, var den daglige træning på op imod 5 timeres træning i svømmebassinet. På landholdstræningslejre var den daglige svømmetræning på ca. 17 km. Til den strækning, skal de bornholmske svømmebørn forberede sig på 680 baner svømning - dagligt.
PolitibeskyttelseUnder Svømmestjernes besøg på Bornholm, er hun under politibeskyttelse.
I egenskab af tidligere formand for Dansk Svømmeunion har Bornholms politidirektør, Peter Møller et særligt kendskab til Mette Jacobsen.
Peter Møller ledsagede bla. Mette Jacobsen til VM i Brazilien 1995, hvor hun vandt guld i 200 meter rygcrawl.
I disse dage er det dog mest på sightseeing på Bornholm
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.