LØB - Søndag begyndte sæsonen for orienteringsløb med det årlige nytårsløb.
Banelæggerens opgave var at lave et utraditionelt orienteringsløb. Det medførte i år, at 40 løbere blev sendt i Nordskoven på et kort, der var blevet spejlvendt. På trods af dette kom alle sikkert i mål, og i et tæt løb slog Jørgen Kirkeby Erik Hansen på målstregen, og kunne derfor lade sig hylde som vinderen.
Viking Atletiks formand Claus Clausen glæder sig over, at flere nye løbere mødte frem den kolde morgen i Nordskoven nord for Rønne.
Flemming Munch Hansen var dagens banelægger.
Næste orienteringsløb finder sted på søndag klokken 10:00 fra skydebanen i Blemmelyng. Søndag den 17. januar er der Vinterlang i Rø plantage.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.