Team Cycling Bornholm afholdt søndag klubbens første cykelarrangement i form af MTB motions- og medaljeløb i Nordskoven og Hasle Lystskov.
Deltagerne på den lange rute kørte fik alle former for udfordringer i form af nedkørsler, rødder, trapper, brede og smalle stier.
"Der blev gået til den på den henholdsvis fire km. korte børne- og begynder rute i Nordskoven og den 18 km lange rute fra Nordskoven til Hasle og retur", beretter Maiken Jørgensen fra Teram Cycling Bornholm
Hurtigste mandlige MTB rytter på 18 km ruten blev Jacob Lund, Bornholms Cycleclub i tiden 54:01 min. I dameklassen var Susanne Kaagh fra Team Cycling Bornholm hurtigst i tiden 1:09:19 time.
I mellemste pigegruppe kæmpede Frida Olsen, TCB og Katrine Marcher Hansen om medaljerne, hvor Frida kørte sig til guldet efter to runder på 4 km ruten i tiden 22:00 min.
Hurtigste deltager og guldvinder i yngste pige, 7-9 år, var Emily Poss i tiden 15.22 for fire km. Christian Andersen,TCB tog guldet i aldersklassen for de 9-10 årige.
M.J / kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.