Rønne fB vandt lørdag med 6-1 over Pedersker i DiBa-serien i fodbold, og kan nu kalde sig Bornholmsmestre.
Rønne fB har opnået 46 points, og med blot fire kampe tilbage i serien, er holdet ikke til at nå for nummer to i rækken. Holdet har desuden en formidabel målscore: 118 mål banket ind i sæsonen og har blot lukket 24 ind i eget mål.
I øjeblikket er det ASG/Tejn der ligger som toér med 29. point, men de har kun spillet 16 kampe. Deres næste kamp er i morgen, søndag, hvor de møder Svaneke/Poulsker. Selv om ASG/Tejn skulle få deres tre point i morgen, og i resten af deres kampe, rækker det ikke til at nå mestrene fra Rønne.
Rønne fB rykker fra næste sæson op i Københavnsserien, men Pedersker lukker og slukker i DiBa-serien efter blot en enkelt sæson.
Kim KofoedFORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.