Sølv og bronze til Nordisk Mesterskab

AF Kim Kofoed / Tirsdag 22-5-12 - 22:10

Den Bornholmske taekwondo - og landsholdsudøver Jonas Walter fra Hae-Sung har haft en særdeles travl men succesfuld weekend i Malmø.

Efter et stævne i Kolding lørdag, stillede den sortbæltede Jonas Walter søndag op i kampen om det Nordiske Mesterskab i juniorrækken 14 – 17 år og viste her sit store potentiale indenfor taekwondo.

Jonas Walter fik sølv om halsen - og vandt dermed blandt andet over to kolleger fra det danske tekniklandshold. Finland løb med guldet.

Jonas stillede også op sammen med sin Gladsaxepartner i Mix par, en gruppe, hvor to udøvere skal gå synkront - og her blev det til en flot bronzemedalje.




FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

PÅ FORSIDEN NU