Det er nok den største beslutning for de to triatleter, Lene Møller og Bella Borup, siden de traf beslutningen om at få henholdsvis tre og to børn. Nu skal de til at være jernmænd.
Når disse linier skrives er der mindre end 56 timer til take-off for Bornholms to første kvindelige triatleter, der vil gennemføre en Ironman med 125.000 tilskuere på sidelinen. En rigtig jernmand i og omkring København med 2.240 deltagere fra 37 nationer og 13 % er kvinder.
På søndag har de udsigt til 3,8 km svømning i havvand. 180 km. tempokørsel på cykel efterfulgt af en maraton, 42,2 km eller i alt 226 km. til Copenhagen Challenge. Tre discipliner i rap, 11-14 timer uafbrudt, hvor samtlige muskelgrupper bliver belastet. Selv omklædningen tages der tid på – det gælder om at komme først i mål.
Den fjerde disciplinIfølge tal fra Politiken taber en gennemsnitlig mandlig motionist 1.000 kalorier i timen eller ca. 12.000 kalorier igennem en hel Ironman. Det svarer til ca. 24 stk. af de helt store burgere. Normal døgnforbruget af kalorier er 2.500 kal. - noget mindre for kvinder, men alligevel siger det noget om at fødeindtaget skal være i orden – ellers gennemfører man ikke.
Derfor kaldes maden også den fjerde disciplin. Den skal øves og fastholdes igennem hele seancen, før- under og efter løbet og har spøgt hele tiden – på søndag skal det vise sig om det har holdt godt nok.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.