TRAV - 6. afdeling af Golden League præsenteret af BornFiber, Bornholms Brand og Inhouse gav spurtsejr til Solon.
Den har nu på kort tid har vundet over den lange 3.000 meter distance og denne gang den korte blot 1.600 meter.
Solon med Niels Kristian Hansen i sulkyen kunne ikke følge Fernadinho B R i startmomentet, men lagde sig fint i ryg på førerhesten, der blev styret af Jan Dahlgaard.
Det stod meget tidligt klart, at det ville blive et opgør mellem disse to heste og da hestene gik side om side ind på opløbsstrækningen blev der herfra aldrig tvivl om sejren til Solon.
Det var Solons tredje sejr i år og hesten er nu placeret som nummer 1 i Golden League 2019 med 44 point. På andenpladsen kommer Fortune Boko med 40 point.
Flere heste følger tæt efter så spændingen i den bornholmske gulddivision er helt intakt.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.