Fra 1. december ændrer Bornholms Regionskommune organiseringen på børne-, familie- og voksenområdet
BORNHOLM – Bornholms Regionskommune gennemfører fra 1. december en større organisationsændring i Center for Familie- og Voksenindsatser.
Afdelingerne Myndighed, Forebyggende indsatser samt Handicap og socialpsykiatri samles i en ny afdeling med to ledere, som deler ansvaret for henholdsvis børne- og voksenområdet.
Formålet er at skabe bedre sammenhæng i hjælpen til borgere, der har behov for indsatser fra flere fagområder.
Flere ændringerKommunen samler samtidig Koordinering og Udvikling samt Socialjura og Administration i en ny afdeling med navnet »Tværgående koordinering og rådgivning«.
Kommunikationscentret skifter navn til »Specialenheden for Tale, Høre og Syn«, mens Rø aktivitets- og samværstilbud organisatorisk lægges under Røbo.
Rationel velfærdOver de kommende tre år vil kommunen desuden arbejde med såkaldt relationel velfærd, hvor borgerens samlede situation skal være udgangspunktet frem for kommunens opdeling i afdelinger.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.