Spillemyndigheden Danske Spil er med bag kulisserne næste lørdag, når travbanen på Bornholm siger goddag til 2015.
Koncernens medarbejder Brian Petersen lægger vejen forbi, og klar til at bistå banens tekniske personale, hvis der mod forventning opstår problemer.
- Der har jo ikke været afholdt løb på banen siden oktober, men vi regner bestemt med at det hele kommer til at glide, siger Brian Petersen.
Privat er Danske Spil-medarbejderen hesteejer på Bornholms Brand Park i stalden hos Betina Lund og Michael Skovmose.
Brian Petersens mor Randi Petersen har fortid som professionel i travsporten i Lunden præcis som Betina Lund. De arbejdede i staldbygningerne lige overfor hinanden. Randi Petersen hos træner Henrik Mylner, mens Betina Lund tjente til levebrødet i stalden hos Rene Ravn.
En af Brian Petersens primære opgaver er at sammensætte spilleavisen Racing News, som udkommer to gange om ugen, med startlister til hestevæddeløbene, som spillemyndigheden udbyder spil til.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.