Hasle Ifs fodboldafdeling vokser og vokser. Den øgede tilgang til fodboldafdelingen giver samtidig øget liv i klubhuset – lørdag får klubben nu en barnestjerne på besøg.
Efter nogle år med nedgang, er Hasle IF atter ved at vende den kedelige tendens til positive oplevelser. Lørdag kommer en af landets unge stjerner på besøg.
Det er MGP talentet, 14 årige Marcus Pedersen, der efter to talentshow på TV2 er klar til at give en koncert i Hasle Klubhus.
Marcus Pedersen deltog i foråret 2014 som en af de 10 finalister i børnenes MGP 2014, og han har også været med i Voice Junior 2014 på Joey Moe's hold.
Ved koncerten i Hasle kan man høre det unge stjernefrø synge, og før og efter koncerten spiller diskotek "Freestyle" op til dans.
Jeppe Pedersen fra Hasle IF oplyser, at alle unge op til 13 år er velkomne i morgen lørdag klokken 19.00. Billetter til 30,- kr. kan købes ved indgangen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.