TRAV - To bornholmere i travsporten kunne i dag skinne op kap med solen efter storsejre til deres opdræt i Aalborg.
Fraflytteren Thomas Lind-Holms Dansk Hoppe Derby vinder Flower Dust var også bedst i Aalborgs Hoppechampionat, næsten tre uger efter triumfen i Dansk Hoppe Derby.
Trods et igen upassende løb var Flower Dust bare bedst, og sejrede i 1.13,7/2140 meter til 75.000 kroner. I sulkyen hestens træner Bent Svendsen.
Henrik Will i debutsejrDen på Bornholm bosiddende Tenna Ipsen kæmpede i flere år forgæves med at få hoppen Wild Jessie i fol, men i 2018 lykkedes det endeligt.
Året efter folede hun en søn ved navn Henrik Will, og den debuterede i dag med mersmag. Med sejr i auktionsløbet for toårige hingste og vallakker. Vandt trods galop i 1.17,9/2140 meter auto til 50.000 kroner. Delejeren Hans Henning Kristoffersen står for træningen, mens Ken Ecce styrede sublimt i sulkyen.
FORKERTE FAKTA? Bornholm.nu skal ikke offentliggøre faktuelle fejl. Hvis der er noget i denne artikel, du føler er forkert, skal du kontakte os på mail: red@bornholm.nu.
© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.