ORIENTERINGSLØB - ”Det var hårdt. Det var svært. Men det var sjovt. Og flot”. Sådanne kommentarer var gennemgående, da løberne i dag kom i mål efter Höst-Opens sidste etape, der blev afviklet på Hammeren.

Og Hammeren er da også et af Danmarks sværeste og hårdeste terræner set fra en orienteringsmæssig synsvinkel. Kortet har en detaljerigdom, der gør det svært at navigere på, og Torkil Hansen, der var dagens banelægger, havde formået at udnytte kortet og terrænet optimalt. For en deltager fra Amager var det som en helt anden verden end hverdagens flade terræn, men hun syntes, det havde været fantastisk, fortæller stævneleder Miriam Asvarish fra Viking Atletik i en pressemddelelse.

Bysprint i Rønne
Torkil Hansen, der er medlem af såvel Politiets Idrætsforening København som af Viking Atletik var fredag stævneleder for bysprinten i Rønne med start fra Nørrekås. 600 løbere blev sendt af sted til baner i Rønnes bymidte og gamle bydel. Og selv for de få lokale løbere, der mente at kende Rønne som deres egen bukselomme, bød banerne på poster på små, listige steder, man i dagens anledning havde fået tilladelse til at åbne og benytte. Og for nogle endte en for hurtig beslutning eller for dårlig læsning af kortet i oplevelsen af at være endt i en blindgyde i form af en mur, der jo ikke måtte forceres. Dermed skulle der bruges ekstra tid på at løbe tilbage og finde en anden vej ind til posten. Bysprint er en anderledes form for orienteringsløb, der for nogen er en sjov afveksling fra de sædvanlige løb i skovene og for andre en disciplin, de ikke anser for ”rigtig orientering”.

Rø Plantage er varieret
Lørdagens etape i Rø Plantage bød også på gode og svære baner skabt af den erfarne banelægger, Sten Funder. Terrænet er varieret og typisk bornholmsk, men dog ikke så strabadserende og svært at orientere sig i som Hammeren. Set fra den vinkel var lørdagen en god opvarmning til søndagen for de 950 løbere, der løb de to etaper i skovene. Og ud over banerne nød deltagerne lørdagens kulisse for løb og stævneplads: Den smukke skov i efterårets farver og udsigten ned over Borgedalssøen.

Viking Orientering havde i anledning af løbet fået tilladelse til at lukke Sigtevej for at etablere stævneplads på selve vejen ovenfor søen. Og der blev taget mange billeder af såvel søen og skoven som af de løbere, der stred sig op ad bakken fra søen mod målet, der helt bevidst var lagt på toppen af bakken. Så også lørdag måtte mange løbere lige sunde sig efter stempling af målposten og inden aflæsning af den elektroniske brik, der afslører, hvor lang tid, de har brugt, og om de har været ved alle poster i den rigtige rækkefølge. Det særlige og sjove ved orienteringsløb er jo blandt andet, at det ikke altid er den hurtigst løbende, der vinder. Det er måske den, der kan holde farten lidt nede og holde hovedet koldt nok til at finde den rigtige vej til posten.

Regn og vind drillede en anelse
Vejret er en uberegnelig faktor, når man planlægger orienteringsløb, og vejrudsigterne blev studeret flittigt i ugerne og dagene op til Höst-Open. Nervøsiteten gjaldt både vind og nedbør. Regnen holdt sig på et rimeligt niveau, men især søndagens vind gjorde til tider stævnepladsen ved Hammersøen til et koldt sted at være, satte de opsatte telte på prøve og forhindrede opsætningen af velkomst- og målportalen. Men stævnet sluttede ved middagstid i solskin og med glade deltagere på præmieskamlerne.

Som sædvanlig har der kun været få bornholmere til start i Höst-Open, da de fleste lokale orienteringsløbere er involveret som frivillige i stævnets afvikling i de mange forskellige funktioner, der er nødvendige for afviklingen af så stort et stævne.

Der skal tegnes kort, laves baner, sættes poster ud og samles ind, sættes telte og vogne op, sælges mad og drikkelse, tages tider, formidles resultater, udleveres væske, anvises parkering, passes børn, fotograferes og tales med pressen. Nogle enkelte fik dog lidt tid og lejlighed til at deltage, men de var ikke i stand til at sætte præg på resultatlister og præmieoverrækkelse.

Dagens præmieoverrækkelse var stærkt domineret af de svenske løbere, mens kun enkelte løbere fra ”Danmark udenfor Bornholm” var i stand til at blande sig i toppen. Sådan plejer det da også at være, og det skyldes sandsynligvis, at orienteringsløb i Sverige er en større sport end i f.eks. Danmark. Men det forhindrer ikke, at Höst-Open tiltrækker flere og flere danske løbere, der er glade for de bornholmske byer og terræner og for den atmosfære, der er på stævnet.

© Copyright 2026 Bornholm.nu. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.